To forligspartier: Puljen til bredbånd ud på landet
Selvom landdistrikterne har stor mangel på hurtigt bredbånd, har områder i København modtaget millioner fra den statslige bredbåndspulje. Det skal der laves om på, mener Landdistrikternes Fællesråd, der meddeler, at S og DF torsdag bakker op om det ønske.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at der indføres en geografisk afgrænsning, så bredbåndspuljen ikke støtter tætbefolkede områder i byerne.
- Jeg undrer mig over, at Region Hovedstaden løber med 15,5 mio. kr. og et projekt i København får over 3 mio. kr., mens mange landdistrikter har fået et nej til at få støtte. Det giver ikke mening, siger formand for Fællesrådet Steffen Damsgaard.
Bredbåndspuljen på 200 mio. kr. løber over fire år. I 2016 uddelte puljen 80 mio. kr. til husstande og virksomheder, mens der var ansøgninger for 288 mio. kr.
De to forligspartier vil nu arbejde på at ændre kriterierne, så støtten kun går til yderområder, der lider af markedssvigt og ikke til større byer med konkurrencesvigt.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2013 en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit. i 2020.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.